fredag den 04. marts 2022 kl. 15.00 - 16.00

Gravemaskiner og asfaltkunstnere har været i gang på pladsen foran Billund Idrætscenter, og nu står der endeligt et færdigt område klar til brug.

Området, som består af en farverig basketbane og træningsstativ, er henvendt til børn og unge fra 10-20 år. De mange farver er bevidst holdt i den bløde farveskala, så området får et legevenligt og hyggeligt præg, der inviterer til uformel træning og leg.

Den 4. marts kl 15.00 – 16:00 indvies området, og det kommer ikke til at gå stille for sig!

  • Billund Idrætscenter inviterer på slush-ice, popcorn og musik.
  • Billund Basket Club opviser med deres bedste tricks på den nye basketbane, og der vil være basketkonkurrencer, hvor man kan vinde præmier.
  • Se og prøv den nye sti, der fører ned forbi Billund Idrætscenter.

Tag dine venner, forældre, søskende, bedsteforældre, tanter og onkler med!

Børnenes værk
Børn har en helt central plads i udviklingen af det nye område. Igennem en CoC Playful Minds masterclass i byudvikling har elever fra Hejnsvig Skoles 8. klasser, interviewet Billundsskolens 3. klasser om deres brug af området og ønsker til fremtiden, lavet designsprints og haft besøg af arkitekt Jan Gehl. Derfra har børnene udviklet koncepter og ideer til ventepladsen foran hallen.

De mange ideer blev derefter samlet til konceptet ”Vi elsker at vente!”, som handler om at ventetiden, inden man enten skal ind til sport eller efter, skal være social, sjov og aktiv. Børnene kom med ideer indenfor skraldeindsamlinger, forhindringsbaner, vilde byrumsmøbler og afskærmning og såvel som uformel sport og leg.

Ideerne blev derefter gennemarbejdet i CoC Playful Minds og med inspiration fra New Yorks Bronx blev stedet udformet som et farverigt område til street basket og udendørstræningsaktiviteter.

Billund Kommune og CoC Playful Minds har stået for realiseringen.

  • Tidspunkt: fredag den 04. marts 2022 kl. 15.00 - 16.00
  • Sted: Billund idrætscenter
  • Tilmelding:

    Kræver ingen tilmelding

Kontakt os