Vi samskaber byen

Vi samskaber byer med børn, fordi vi tror på, at det er med til at skabe et sted, hvor både børn, familier og andre borgere trives.

I Børnenes Hovedstad gør vi det på en legende og vedkommende måde, hvor børn er med til at gøre Billund til børnenes sted. Børn ved nemlig noget, som er værd at lytte til og blive inspireret af. Derfor tager vi børns idéer og oplevelser med i for eksempel udviklingen af byens rum, steder og aktiviteter.

Gennem samskabelse deltager børn i forskellige projekter, hvor vi sammen finder inspiration og ideer til bæredygtige løsninger af fælles sager. Vi gør det gennem opdagelser, fantasi og legens kreative univers. Vi er fælles om at gøre Billund til et fantastisk sted, og børn, unge, børnefamilier, besøgende - alle - skal kunne se og mærke, at Billund er Børnenes Hovedstad.

Hvad skaber vi?

Vi skaber sikker infrastruktur og steder, der inviterer til brug, herunder

  • At kunne gå på eventyr i byen, fare vild, klare uforudsete udfordringer, finde hjem igen og opdage, at børn godt kan begå sig i verden.

  • At børn sikkert og trygt kan transportere sig rundt mellem hjem, skole, venner og fritidsaktiviteter.

  • Muligheden for, at børn kan have aktiv indflydelse i eget nærområde og by, fordi deres behov og mening er vigtig for at skabe en by, der er god for alle.

Projekter

Læs mere om de projekter vi arbejder med.

Kontakt os