Skaterpark til Billund

CASE

Børn med planer for Billunds byrum

Max Veise, Basile Knapp og Adrien Albouy kom ind ad døren til CoC Playful Minds i Billund, Børnenes Hovedstad med et ønske om et sted, hvor de kunne stå på løbehjul og hjælp til at skabe sådan et sted. På nuværende tidspunkt må drengene køre til andre byer med skaterparker. Derfor har de i samarbejde med forældre oprettet samkørsel, hvor nogle forældre skiftes til at køre børnene til skaterparker. 

Drengene har gjort det til deres mål at skabe et miljø for børn, unge og voksne i Billund, hvor de kan stå på løbehjul eller skateboard. 

Drengene har haft Helle Neigaard, Programleder for Playful Spaces hos CoC Playful Minds, med rundt til de forskellige steder i Billund by, hvor de står på løbehjul. De står på løbehjul ved LEGO House, ved Hotel LEGOLAND, hvor der er en rampe og parkeringspladsen bagved Gammelbro, hvor fortovet er nedsænket. 

Helle Neigaard, Programleder for Playful Spaces hos CoC Playful Minds uddyber: 

Dette er et godt eksempel på børn der udforsker byrummet og bruger steder og ting til noget andet end det der oprindeligt har været intentionen med det.”

Processen 

Da drengene mødte op ved CoC Playful Minds startede undersøgelsen af behovet for et sted for børn, unge og voksne, der vil stå på løbehjul og skateboard. Helle fra CoC Playful Minds hjalp drengene med at facilitere en workshop for borgere og med at få invitationen til workshoppen ud til både borgere og indpendlere. Formålet med workshoppen var netop at undersøge interessen for et skatersted i Billund. 

Sammen med Helle har drengene afklaret ambitionerne og idéudviklet løsninger og identificeret konkrete steder i byen, hvor skaterramper kunne sættes op. Drengene vil gerne skabe en skaterpark til Billund, de har derfor været i gang med en række tiltag for at skabe økonomisk fundament til deres idé. De har bl.a. solgt t-shirts og afholdt et skateboard-event. Auriane Knapp, mor til Basile Knapp, startede i forbindelse med skateboard-eventet foreningen Billund Skatepark Forening op, for at kunne fundraise og gøre projektet til virkelighed. 

Max Veise, Basile Knapp og Adrien Albouy forklarer: 

Billund har ikke en skaterpark, så det ville vi lave. Vi ved, at det kræver ret mange penge, så vi har stået for blandt andet et skateboard-event, solgt t-shirts og kage for at samle penge ind.” 

Udover hjælp fra CoC Playful Minds har drengene mødt opbakning og hjælp fra andre børn i Billund. Der var en pige, som startede et kagesalg, hvor børnene på den internationale skole bagte kage og solgte det for at samle penge ind til projektet. 

Status i dag 

Drengene har taget ejerskab for deres projekt fra dag ét og haft mod til at gå videre med skaterparken. De tre skaterdrenge har haft det sjovt med at være med til at træffe beslutninger og stable forskellige arrangementer på benene. 

De har sammen med CoC Playful Minds fundet et egnet sted til skaterparken, og er nu i gang med at fundraise til projektet. 

Kontakt Helle for mere info

Helle Neigaard
Chefkonsulent

Se også

Kontakt os