Children's General Assembly

80 børn og unge fra hele verden..

Hvert år giver vi 80 børn fra hele verden, chancen for at deltage i Children's General Assembly. Ved at bringe børn fra alle samfundslag og forskellige baggrunde sammen, sætter vi scenen for, at børn og unge kan udvikle demokratiske færdigheder, tale og blive hørt. Vi gør det muligt for børn og unge at igangsætte forandringer og handle som skabende verdensborgere. 

De 80 udvalgte børn og unge vil deltage i digitale samskabelses workshops fra april-august 2023.
Børnene og de unge vil diskutere, samarbejde, samskabe og konsolidere deres fælles perspektiver og løsninger på aktuelle verdensproblemer.

Mellem den 19. og 21. september 2023 samles alle deltagerne i Børnenes Hovedstad, Billund, Danmark. Her vil de præsentere deres fælles perspektiver og løsninger til verdens ledere.

Fra verdens børn til verdens ledere

Idéen bag Children’s General Assembly er, at selve topmødet afholdes samtidig med FN’s generalforsamling i New York, og at børnenes løsningsforslag således skal overleveres til verdens ledere på den anden side af Atlanten i New York.

Forud for topmødet skal børnene på tværs af nationalitet, køn, alder og samfundslag mødes i grupper. Hver gruppe bestemmer selv, hvilket emne de vil arbejde med. Og professionelle, pædagogisk uddannede medarbejdere hjælper børnene til at samskabe et fælles budskab, de kan præsentere for verdens ledere på Children's General Assembly September Summit i september 2023

Partnere bag Children's General Assembly

Projektet udvikles og drives af Capital of Children Place Brand gruppen: 

Billund Kommune, Den Internationals Skole i Billund, LEGO Fonden, CoC Playful Minds, LEGO Gruppen, Billund Airport, LEGO House, WOW PARK, LEGOLAND, Lalandia, Fonden Drive, KIRKBI, AV Design, Billund Handelsforening. 

Kontakt os