Pop-up skaterramper i Billund

Find løbehjul og skateboards frem

De seneste år er der arbejdet på at skabe et skatermiljø i Billund. En drøm der startede hos 3 lokale drenge, der manglede et sted at lave tricks på deres skateboards og løbehjul. Den drøm udviklede sig over 2019 til Facebook gruppen Billund Skatepark Project hvor der i dag er mere en 170 medlemmer. 

Sammen med lokale skater entusiaster er der skabt et skatermiljø ved Kløvermarken i Billund. Området er samskabt med foreningen Billund Skatepark Project, her har de unge skatere været med til at indrette området med forskellige slags ramper og i foråret 2020 blev der i anlagt nyt asfalt. 

Pop up skaterramperne er et midlertidig område der har til formål at skabe en ramme for byens skaterentusiaster. Her kan børn, unge, voksne og ældre komme og prøve kræfter med deres evner på et skateboard eller løbehjul imens der arbejdes på at skabe et permanent skatermiljø i byen. Dette kan man læse mere om hvis man tilmelder sig Facebook gruppen Billund Skatepart Project. 

Kom sikkert frem til området

Skaterramperne er placeret på et aflukket område ved en parkeringsplads ved siden af CoC Playful Minds.
Der er etableret en sti som krydser Kløvervej og giver direkte og sikker adgang til skaterramperne. 
Klik på linket herunder for at se beliggenheden på kort. 

Regler og sikkerhed

Skaterramperne er offentligt tilgængelige og brug af dem og ophold i området er på eget ansvar.

Området må kun bruges med hjelm , knæ- og albue beskyttelse, og kun af dig der er 8 år eller ældre. Almindelige cykler, motoriseret udstyr som f.eks. el-løbehjul og lignende må ikke bruges. Området må ikke bruges under våde, sne- eller isglatte forhold. Vær opmærksom på andre brugere og hold rulle området mellem ramperne frit, så man kan rulle mellem ramperne. Venter du på tur så stil dig ude i kanten af området så man kan rulle frit mellem ramperne.

Ramperne er godkendt af en certificeret legepladsinspektør fra DALPIN i forbindelse med opstillingen og tilses jævnligt. De er produceret af Populär Handcrafted Skateparks e.k. i overensstemmelse med standarden EN14974:2019.

Ramperne tilses jævnligt, men hvis de er defekte må de ikke bruges. Du kan kontakte os på vores adresse Kløvermarken 35. Vi har almindeligvis åbent mandag til fredag fra 9:00 til 16:00. På andre tidspunkter, eller hvis du ikke finder os på kontoret kan du ringe til Securitas på tlf:  72 26 83 50.

Alarm: Ring 112 hvis du er kommet til skade og har brug for hjælp.

Ramperne er opstillet af CoC Playful Minds, og købt med midler fra ”Fonden for Billund Vandrehjem”.

Kontakt Helle for mere info

Helle Neigaard
Head of Playful Spaces

Se også