Kan du samskabe med vores
unge bygherre?

Som du ved, lærer børn gennem leg. Derfor er det vigtigt, at de har mulighed for at udfolde sig og udforske den fysiske verden omkring sig. Hos CoC Playful Minds er vi drevet af at gøre Billund til Børnenes Hovedstad. Vi ved, at udvikler man en by til børn, får alle andre aldre også glæde heraf.

Vi samarbejder med Billund Kommune, KIRKBI, udviklings- ivrige arkitekter og designere, videnstunge forskere og allervigtigst: børn og unge. Målet er at skabe en By i Børne- højde, og lige nu søger vi en arkitekt til - sammen med vores programleder for Playful Spaces - at udvikle og drive netop det. I respekt for børnenes ideer kan du udvikle projekter fra proces til eksekvering. Altså hele vejen.

Vi mangler dig, fordi ...
Du ved og har erfaring med, hvordan man samskaber et byrum, og især hvordan man gør det med børn. Det er nemlig børnenes utæmmede kreativitet, der er vores primære inspi- rationskilde. Du forstår at omsætte børns analyser og ideer til alt fra vejkrydsninger, byrumsudvikling, nudging og mobi- litetsplaner til uddannelse af børne-byplanlæggere. Børn ER nemlig allerede skabende verdensborgere. Det betyder også, at du er reflekterende i forhold til etik og metoder, når du samskaber med børn.

Når du udvikler sammen med børn, udfordres din vanetænk- ning. Heldigvis. Det inspirerer dig og giver dig lyst til hele tiden at betræde nye stier og finde nye måder. I første omgang er det Billund, der er centrum for visionsplanen, men erfaringer og delelementer skal også kunne fungere andre steder i kommunen. Og i verden.

Vi er imponerede over dine evner ...
Du er nemlig arkitekt, landskabsarkitekt, byplanlægger eller særdeles praksisorienteret forsker med en stærk arkitektfaglig baggrund. Du har erfaring med kommunale eller offentlige beslutningsprocesser, samskabelse og projektledelse og for- står børnesind.

En af opgaverne er at inspirere børn, så de får indblik i hvordan vores fælles byrum og fysiske omgivelser udvikles. Børn skal kunne se deres aftryk i de fysisk omgivelser og de skal blive klogere - på sig selv og på verden - af at deltage. Vi glæder os i øvrigt over, at du er sulten efter og fortrolig med den nyeste relevante forskning, og at du har stærke kontakter i miljøet. CoC Playful Minds er en forskningsbaseret virksom- hed, og alt skal dokumenteres, evalueres og optimeres, men intet skal overadministreres. En god ting ved dig er, at du forstår balancen.

Du undgår at snuble i - ja, egentlig inspireres du af - alle de benspænd, der dukker op, når vi arbejder med mange for- skellige interesser og komplekse processer. Tilsvarende kan du både stå stærkt på din faglighed og kombinere den med dine kollegaers indsigter og ideer. Samtidig med, du higer efter tværfagligt samarbejde, er du projektmæssigt selvkørende. Du ved af erfaring, at bredt ejerskab er en forudsætning for succesfulde projekter.

Din foretrukne arbejdsmetode - ud over samskabelse - er design thinking. Du er en dybt inspirerende facilitator. For dig er Adobe ikke kun et lerholdigt byggemateriale.

Derfor tilbyder vi dig ...
Muligheden for at bidrage til udviklingen af vores verden og næste generation af verdensborgere. Du kommer til at spille en central rolle i skabelsen af Børnenes Hovedstad, der er et begejstret og uformelt arbejdsmiljø med meget høj faglighed og endnu højere til loftet.

 

Se også