Tænkepauser for børn

Mig, og vores verden

Tænkepauser for børn giver børn svar på store spørgsmål 

“Mig, os og vores verden” er en samskabende fortælling, der tager udgangspunkt i et samarbejde mellem alle børnene på blåt hold i børnehaven Trætoppen og CoC Playful Minds i Billund.

Forløbet kom til på baggrund af et ønske om at udvikle metoder til samskabelse med yngre børn i praksis. Børnenes perspektiver og initiativer er omdrejningspunktet for forløbets tema, “Mig, os og vores by”, hvor særligt det kropslige og visuelle er i fokus som et supplement til det verbale sprog.

Forløbet er derfor samskabt med afsæt i børnenes nære verden; Mig, hjemmet og byen. Temaet har været i centrum for alle børn og voksnes perspektiver og bidrag via dokumentation til den fælles fortælling. Børn og voksne har skiftedes til at bidrage, inspirere og bygge videre på hinandens idéer.

Konkret betyder det, at vi i fællesskab med børnene har undersøgt, fået erfaringer og været på opdagelse i byen, for at arbejde med spørgsmålene: Hvem er jeg? Hvad kan jeg se? Hvad kan jeg finde? Hvem er vi i Billund?

En del af formålet med forløbet har også været at udvikle en bog lavet med og for yngre børn. Bogen giver derfor et indblik i forløbet og de aktiviteter, børnene har været igennem. Børnene har f.eks. bygget huse, samlet ting sammen på ture og haft billeder med hjemmefra. Aktiviteterne har givet anledning til, at børnene har lært om sig selv og hinanden og samtidig har oplevet at skabe sammen med andre.

Download Tænkepause for børn

Mig, og vores verden

Bogen her er en fortælling om netop det forløb, børnene har været igennem. En fortælling, hvor børnenes egne ord og det visuelle er det bærende i vores fortsatte undersøgelse af “Mig, os og vores verden”.

Om tænkepauser

Tænkepauser for børn er en serie af korte bøger, som er skabt til børn.

Bøgerne er et miks af korte historier og sjove tankelege, der får læseren til at reflektere.

Samtalerne er blevet gennemført som filosofiske dialoger, der er en undervisningsform, hvor underviseren ikke lærer fra sig, men alene guider samtalen. Den er centreret om åbne spørgsmål og børnenes begrundelser.

Se også