Filosofiske dialoger

Filosofiske dialoger om FN's Børnekonvention

Gennem disse fem dialogmanualer til temaer i FN’s Børnekonvention kan du arbejde med temaerne i Børnekonventionen på en inddragende måde, hvor børn og voksne sammen kan få kendskab til, tale om og reflektere over børns rettigheder.

Manualerne er udviklet med inspiration fra cases skrevet af børn fra Billund og citater af børn i hele Danmark. Manualerne skal inspirere børn, forældre, bedsteforældre, lærere, spejderledere, politikere og alle andre interesserede til selv at have reflekterende og inddragende dialoger om områderne. Man kan have dialogerne alle steder – der er f.eks. intet i vejen for også at have filosofiske dialoger, når man er på vej til CoC Living Lab på Kløvermarken 35, sidder ved middagsbordet i Sdr. Omme eller venter på bussen i Grindsted – og man behøver ikke at være mere end to.

Ved hver dialog er der desuden angivet eksempler på temaer, som kan dukke op. Og hvis de gør det, vil det være en god anledning til at dykke ned i centrale begreber som f.eks. respekt, sikkerhed eller frihed.

Kom godt igang

Tænk ikke på materialerne som færdige manualer, men som et forslag til, hvordan man kan arbejde med temaerne. Det vigtige er på ingen måde at følge netop disse forslag, men i samarbejde med dialogparterne at finde gode udgangspunkter og spørgsmål, der kan åbne for en engageret dialog om børns rettigheder og Børnekonventionen.

Download Filosofisk Dialog herunder

God fornøjelse

Se også