Tænkepauser for børn
Tømmerflåde og verdensmål
Tænkepauser for børn støtter børn i at tænke over store spørgsmål
I dag står verden overfor klimaforandringer, økonomiske kriser, social ulighed og mange flere udfordringer. Verdens lande har derfor udviklet FNs Verdensmål, som skal sikre social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling. Disse verdensmål omfatter store spørgsmål, som kan være overvældende for enhver at skulle besvare. COVID-19 har kun gjort spørgsmålene endnu mere nærværende for alle i verden.
I CoC Playful Minds tror vi på, at børn er gode kreative tænkere og gode problemløsere. De er også de, der skal bo her, når vi andre ikke er her mere. Tænkepauser for børn 'Tømmerflåde og verdensmål' er en bog og lydbog, der skal støtte børn i at tænke over og snakke med hinanden om store spørgsmål og svarene derpå, og i den forbindelse udfolde emner, værdier og holdninger, der ligger bag disse tanker og perspektiver.
– Med filosofiske dialoger kan vi understøtte børnene i at få øje på livets store og små spørgsmål. Emner som for eksempel er udtrykt i FN’s Verdensmål og Børnekonventionen, som samtidig peger på muligheder i forhold til klimaforandringer og børnerettigheder, så børnene kan føle sig trygge og bliver inspireret til selv at handle, forklarer Cecilie Tang-Brock, Programleder hos CoC Playful Minds
En dreng og en pige redder fem personer ombord på deres tømmerflåde. Alle er tørstige og der er vandmangel. Kun drengen og pigen har vandflasker med vand med på tømmerflåden. Skal de dele deres vand med de andre? Er vand den vigtigste ressourcer ombord?
Det og andre spørgsmål har børn i aldersgruppen 9-13 år givet deres perspektiver og svar på i anden udgave i serien af Tænkepauser for børn - Tømmerflåde og verdensmål. Børnene har snakket om nogle af FN’s Verdensmål og udfoldet emner, værdier og holdninger, der ligger bag verdensmålene.
Børn og voksnes udbytte af Tænkepauser for børn
Tænkepauser for børn er et eksemplarisk format for samskabelse og videndeling med børn. Sammen kan man lære at gøre tingene på nye måder og forestille sig verden på ny – børnene kan vise vejen. – Anne Marie Kragh Pahuus, lektor i filosofi og prodekan på Aarhus Universitet samt medlem af CoC Playful Minds’ Advisory board.
Hvad synes du om at skabe en bog? Og hvorfor?
– Fremragende oplevelse. Vi fik en platform til at give vores synspunkter og forslag. Det vigtigste var, at der var mennesker, der lytter til os. Vi legede, nød, lærte, havde det sjovt og bidrog på samme tid. - Shubh Rastogi, 10 år.
Hvordan tror du, at bogen kan bruges? Og hvad får andre ved at læse bogen og spille spil?
– Bogen kan bruges af børn til at udforske deres egne muligheder, måske kan voksne begynde at se verden fra et barns synspunkt .... måske kan vi finde enkle og legende løsninger til store problemer. - Shubh Rastogi, 10 år.
– Det var så sjovt i Our World Academy, og vi har lært meget. Forhåbentlig kan mange børn over hele Danmark og verden gennem denne bog inspireres! - Ridhima Rastogi, 11 år.
Lyt til lydbogen